web analytics

Fængsel for facebooksvindel

0

Der er langt imellem domfældelser som omhandler svindel på internettet, ud fra medierne at dømme, så det er glædeligt at se, at politiet er begyndt at tage det mere seriøst og sidestiller det med traditionel svindel. I det følgende kan du læse om konsekvensen det havde for en 21 årig pige som brugte facebook som platform for adskillelige svindelnumre. Det endte med fængsel for facebooksvindel.

En 21 årig kvinde lokkede med salg af mærkevarer og dyre vaser på forskellige køb- og salgsgrupper på Facebook. Men varerne var frit opdigtede. Når køberne betalte med bankoverførsel eller Mobile Pay, kom de bare aldrig frem. Så snart at hun havde modtaget beløbene, blokerede hun køberne på de sociale medier så de ikke kunne kontakte hende og lave reklamation over de manglende varer.

fængsel for facebooksvindel 2

Den dømte kvinde skjulte sin identitet bag et stort antal falske profiler, som hun solgte varerne under. Hun svindlede sig til i alt 11.000 kr. fra 27 forskellige personer før at hun blev pågrebet og stillet til regnskab.

Blev fældet af digitale spor og røg i Fængsel for facebooksvindel.

Lidt ironisk nok lykkedes det myndighederne at finde frem til kvinden ad den digitale vej, ligesom hun selv benyttede, ved at spore hendes identitet fra bankoverførslerne, som pegede direkte på den ” ægte ” person bag ugerningerne. Retten fandt den unge kvinde skyldig og hun blev dømt tre måneders ubetinget fængsel. Dommen viser tydeligt at der er konsekvenser for handlinger som omfatter internetsvindel.

Senioranklager Lars Viereck fra Syd- og Sønderjyllands Politi havde sagen imod kvinden og udtaler:
»Sagen er desværre et godt eksempel på, at man bør se sig for, når man køber varer på internettet, måske især ved køb hos andre privatpersoner «

Esvindels forslag til forholdsregler ved køb af varer på internettet.

Omfanget af internetsvindel er stigende og det gælder om at være på vagt for ikke at blive offer for bedrageri og svindel. Som køber er det altid en god ide at indhente så meget information som muligt omkring sælger. Ikke at man skal være en Sherlock Holmes ud til fingerspidserne, men det er altid godt med en dialog i øjenhøjde med vedkommende, hvor man eventuelt lige udveksler lidt information, så som et telefonopkald. Så kan man forsøge at checke telefonnummeret på de gule sider eller Krak.dk og se hvor vedkommende bor, og om det stemmer overens med, hvad sælgeren selv siger.

Et andet forslag er at lave et legit check på sælger, i den gruppe du handler igennem. Det kan du gøre ved at skrive til de andre i gruppen, eksempelvis: ” Er der nogen som kender denne sælger xxx, og afvente respons.  Herefter er det god stil at slette opslaget efter.

Det er også præventivt at bede sælger om at sende et foto påklæbet en lap med et ord eller tal. Så ved man at varen i det mindste eksisterer. Navnlig hvis varen er af højere værdi.

 

belyst af

 

Del.

Hvad er din kommentar?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.