web analytics

Fremtid og cybercrime

0

I skrivende stund er der 15 milliarder apparater opkoblede på internettet og det tal forventes at hedde 200 milliarder i 2020. Det er et vanvittigt antal enheder som alle, potentielt set, vil være mulige at hacke. I dag kan vi ikke engang finde ud af at beskytte vore smartphones og computere, hvordan vil det se ud om fire år.

Sådan udtaler Marc Goodman som er global strateg, forfatter og konsulent, sig om fremtiden. Han fokuserer på den destruktive indflydelse, verdens teknologier kan have på sikkerhed og forretning internationalt.

Han har brugt de sidste tyve år på sikkerhedstrusler som cybercrime, cyberterrorisme og generel krigsførelse via datainformation, og fungeret som konsulent for organisationer som dækker blandt andet Interpol, UN, Nato og USA`s regering. Desuden fungerer han også som konsulent for verdens førende ledere inden for industri, sikkerhed og politik hvor han har opereret i syv lande. Med andre ord så er Marc Goodman en mand som man lytter til, når man diskuterer sikkerhed og internet i alle dets facetter. 

Marc Goodman udtaler:
Teknologisk udvikling foregår i eksponentiel fart og det er i sådan en fart at vores politiske og retslige institutioner overhovedet ikke kan følge med.

Som han siger: ” Hvad mange af os ikke helt forstår, så befinder vi os kun i de første sekunder af de første minutter i de første timer af internettets revolution. Der vil komme enorme ændringer i dette århundrede. Ligesom at opfindelsen af toget gjorde det let for kriminelle at røve et par hundreder mennesker ad gangen, har og vil internettet gøre det meget let at røve et par tusind millioner mennesker. Se bare hændelsen omkring Target breach. ”

Target Breach
Shoppingkæden Target er blandt andet kendt for en hændelse som går under navnet ” Target Breach “. Den foregik imellem den amerikanske højtid Thanksgiving og juleaften i 2013, hvor kæden blev hacket af kriminelle og konsekvensen var fatal. Her fik 70 millioner mennesker stjålet deres private oplysninger og blev potentielt lette ofre for phishing og andre sårbare følger.


grafik fra forbes.com

Foto: fra nyhedsmediet forbes.com

Alle som havde handlet hos Target imellem datoerne 27 november og 15 december 2013 blev opfordrede til at holde et vågen øje med uforklarlige trækninger fra kreditkortet. Der var tale om 40 millioner kreditkort, og 70 millioner lækkede persondata og sikkerhedsbristen blev sammenlignet med en tornado som var spundet totalt ud af enhver form for menneskelig kontrol.


Digital korthus
Marc Goodman udtaler: Ved at forbinde vores pacemakere, biler, fly og strømnet til computere har vi skabt en enorm computerkraft som vi ikke kunne have forestillet os for årtier siden. Men det afspejler samtidig et parallelt trusselsbillede vi heller ikke kunne have forestillet os for et par årtier siden og han ser det som en potentiel trussel imod samfundet, og det bør have en national prioritet helt i top. Han mener at det er op til vores eget ansvar at bygge de nødvendige oplysning og kritiske infrastrukturer som kræves, hvis vi vil benytte os af den fantastiske teknologiske og moderne livsstil som involverer computere. Vi bygger en fremtid som potentielt er et digitalt korthus som risikerer at ramle. Computere i dag, kan alle blive hackede. Vi må beskytte det nu, for der eksisterer ingen backup plan, udtaler han til sidst.


belyst af

 

Del.

Hvad er din kommentar?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.